Linkedin får nye unikke muligheder i 2023

LinkedIn lancerer i år en masse nye opdateringer og fede features, som gør det nemmere og bedre at annoncere, tracke og analysere data på platformen. Vi har samlet de 6 fedeste features, som du bør kende til lige her:

  1. Flere formater – flere muligheder! 

    LinkedIn lancerede sidste år deres Business Manager, ligesom du kender det fra FB & Instagram. I år kommer der opdateringer, der muliggør annoncering på flere formater, i samme kampagne. Dvs. du ikke længere er begrænset af at skulle bruge 60 kr. om dagen pr. kampagne, men nu kan samle flere forskellige annonceformater -karusseller, videoer, billeder, i samme kampagne. Der kommer ligeledes en erstatning af CTA’en Concersation Ads, som efter de nye EU-regler er blevet ulovlig at benytte. Den nye Click-to-message funktion gør det muligt for dine kunder at komme direkte i kontakt med din virksomhed, og minimerer derfor brugersteps og tid, som normalt bruges på at finde frem til kontaktoplysninger, leadformularer mm. Det fungerer super godt til de lidt hårdere konverteringer såsom; skriv dig op, tilmeld webinar, book prøvetur eller bliv ringet op.


  2. Discover tabs

    Denne har vi personligt selv, ret optur over. Forestil dig Pinterest bare på LinkedIn, -måske ikke helt så æstetisk, men mere ideen om et stort inspirationsmiljø, hvor du kan opdage eller blive opdaget af andre som ikke er i dit netværk. Her kan du altså dykke dybere ned i organisk content fra virksomheder eller influencere, som skriver om det du er interesseret i, poster eller læser meget om. Det bliver også muligt at annoncere i dette miljø, hvilket er fordelagtigt, da folk som oftest allerede har mindsettet om at blive inspireret eller opnå ny viden, når de befinder sig her. Den er stadig i Beta-version hos nogen, men bør være tilgængeligt i 2. halvdel af indeværende år.


  3. Få din CEO i søgelyset 

    LinkedIn er i høj grad en platform, hvor mennesker handler med mennesker og vi kan ikke understrege vigtigheden af at benytte mennesker i annonceringen nok! Det bliver i år muligt, at få dine karismatiske personer frem i søgelyset med den nye promoveringsfunktion af dine medarbejderes posts. Hele social-selling delen, som er en stor integreret del af LinkedIn, kan vi nu også folde ud på annoncer. Iscenesæt dine CEO’s eller sælgere der skal være ansigtet ud af til og promover disse mennesker, fra din virksomhedsside og se hvad det gør for dine resultater! Minimumskravene for denne funktion er minimum 100 følgere, samt at man poster 1-2 gange om måneden.


  4. Behold dine brugere på platformen 

    Det bliver muligt at oprette landingpages direkte på platformen, bestående af forskellige tekster, billeder, videoer og meget mere. På den måde kan du altså beholde brugeren direkte på platformen. Det er optimalt i forhold til at integrere den fulde website oplevelse på LinkedIn, samt give mere information til en annonce. Det er muligt at tracke al interaktion, hvilket også gør det nemmere at konverteringsoptimere efterfølgende. 


  5. Forbedret produktkatalog 

    Hvis du ikke allerede har oprettet et produktkatalog, bør du tage dig tiden til at gøre det nu. De nye opdateringer til LinkedIns produktsøgning bliver i højere grad relevant, især efter de nye segmenteringsmuligheder, der også er kommet til. Det er gratis at oprette et produktkatalog til din virksomhed, men overvej om det er relevant for jer at gøre. Det skaber en komplet brugeroplevelse, når man overvejer forskellige løsninger og inden man beslutter sig for et køb. Det muliggør, at dine kunder kan søge direkte efter dit produkt eller service på platformen, uden at skulle på Google først. Med de nye segmenteringsmuligheder kommer man også til at kunne målrette folk, som har valgt specifikke produktinteresser eller serviceinteresser.


  6. Aldrig før set på LinkedIn 

    I Q3 bliver det muligt at tracke din omsætning fra dine LinkedIn kampagner på baggrund af CRM data. I første omgang er det kun muligt gennem Salesforce CRM. Det fungerer således, at du kan angive hvor mange penge ét lead er værd. På den måde kan LinkedIn rapportere tilbage på, hvor meget du har tjent på  hvert lead. Det bliver også nemmere at forbedre din annoncering, da du lærer LinkedIn, hvad dine leads er værd, hvilke leads der er hvad værd og hvornår et lead er lukket. Det gør LinkedIn skarpere på hvilke leads, man bør gå efter. 

Har du brug for sparring om LinkedIn? Hos TT MEDIA er vi ambitiøse marketingansvarlige, der i et tæt samarbejde med dig, vil rykke din forretning til nye højder.

Skal vi hjælpe din virksomhed med med en digitalstrategi?

GIV ET KALD   -   +45 25 37 08 10   -   

Har du spørgsmål?

Så vil jeg rigtig gerne svare på dem! Vi håber du fandt denne case interessant.