Derfor skal din virksomhed på TikTok

TikTok er stadig en relativ ny og ukendt platform i mange virksomheders øjne, og bliver derfor fejlagtigt opfattet som en ‘børneapp’. Men har platformen egentlig et potentiale? Og er det overhovedet relevant for din virksomhed at være tilstede på TikTok? De spørgsmål forsøger vi at afdække i dette blogindlæg.

TikTok er på mange måder ‘platformen, alle snakker om’. Og ja, det er der god grund til. TikTok er stormet frem de seneste år, som det hurtigst voksende sociale medie i verden.

TikTok har stort potentiale, hvor din virksomhed kan opnå hurtig dækning og skabe kendskab til dit brand. En af platformens største fordele er, at dit organiske indhold har stort potentiale for høj eksponering, hvor dit brand kan gå viralt. Desuden har dit brand stor mulighed for at opnå enormt reach, fordi der er mulighed for billig annoncering.

Hvad kan TikTok?

  • Gøre dit brand mere personligt, hvor du får mulighed for at være i øjenhøjde med din målgruppe.
  • Vise dine produkter og serviceydelser frem i en mere upoleret og/eller hverdagslignende kontekst, hvor du viser dets funktioner og potentiale på en underholdende måde.

Sådan bruger du TikTok

På TikTok er det en god ide, at man ikke kun poster trendbaseret content på sin profil. Det er vores klare anbefaling, at man forsøger at finde på originale serie koncepter, som man kan køre på. Underholdning, inspiration og læring er de tre punkter, som brugerne interesserer sig for, og disse bør man altid indtænke, når man laver content.

TikTok definerer, hvilke hashtags, der er relevante uge for uge. Ikke alle hashtags er relevante for alle virksomheder, så det er vigtigt at vurdere deres relevans i forhold til sit koncept.

Hvis din video ikke performer inden for det første døgn, måske endda inden for et par timer, kan det være en god ide at fjerne videoen og i stedet optimere den med et par justeringer. Det er dog vigtigt at gøre dette så hurtigt som muligt, for at den nye video ikke bliver vist til de samme personer igen – og dermed ikke skaber en bedre performance.

Målgruppen på platformen retter sig mod det unge segment, men udvikler sig hastigt til at være den foretrukne platform for alle aldersgrupper. Vi ser en tendens til, at der kommer flere fra det ældre segment til platformen. Det kan bl.a. skyldes, at flere forældre opretter en profil til at ‘overvåge’ det viste indhold.

TIPS: Sådan laver du spændende indhold

For at drage nytte af algoritmen på TikTok, skal du som udgangspunkt sørge for at dit content følger: ARUV-modellens fire komponenter

Autentisk – Følg dit koncept, og prøv ikke at vær noget du ikke er. Lav content du har lyst til, og som lægger op af dit koncept.

Råt – Vær så virkelighedsnær og relatérbar som mulig, og undgå at være “for pæn” i dit koncept. Forsøg at afsløre dit brands ‘sande personlighed’, så seerne kan relatere og føle sig forbundet til din virksomhed.

Unik – Vis din virksomheds USP’er, og hvordan dit brand adskiller sig fra konkurrenterne.

Værdifuldt – Skab værdi for dine seere ved at indtænke, hvad du vil med dit content. Vær konsistent, og gør det klart, om du ønsker at underholde, inspirere eller lære dine seere noget vigtigt.

Vær tro mod dit koncept

Det er vigtigt at bevare din tone of voice gennem dit content på TikTok. Dine seere skal let kunne kende dig og scanne dit indhold. Det kan du gøre i en serie af ensartede videoer. Tag Casper Drømme som et eksempel. Han har skabt sit eget koncept, der taler ind i et unikt univers, hvor han anmelder mad fra diverse restauranter.

Så… Skab dit hovedindhold på din profil, hvor du konsekvent uploader content med en relativ hyppig frekvens – da algoritmen prioriterer nyt og trendy indhold.

Forskellen på Instagram Reels og TikTok videoer

Instagram følger ‘follower first’ algoritmen – dvs. at man for det meste får content fra dem, man selv har valgt at følge. Der er mange, som er tilbageholdende i forhold til at følge virksomheder på instagram, så de har det lidt sværere på denne platform.

Tiktok følger ‘content first’ algoritmen – dvs. der er i grove træk ikke nogen tilvalgt proces. Derfor kan man heller ikke fravælge virksomheder, så længe de laver godt indhold.

Skal vi være din sparringspartner på sociale medier?

Relaterede Blogindlæg

GIV ET KALD   -   +45 25 37 08 10   -   

Har du spørgsmål?

Så vil jeg rigtig gerne svare på dem! Vi håber du fandt denne case interessant.