Strædet Køge er som sagt en langvarig samarbejdspartner, hvor vi faktisk står for al kommunikation, marketing og events. Strædet Køge ejes af Citycon, som også ejer shoppingcentre i Finland, Sverige, Norge, Estland og Danmark.
Onsdag d. 20. november blev der filmet en stemningsfuld julevideo i Strædet, hvor statister og omgivelser bidrog til at indfange den helt særlige julestemning. Videoen fokuserer på alt det, der gør Strædet hyggelig i december såsom julebelysning, hyggelig gade, juleshopping i de mange butikker og skøjtebanen, der samler både store og små.
Vi er allerede godt i gang med at klippe videoen sammen og glæder os til snart at dele den med jer. Det bliver en visuel fortælling, der virkelig viser, hvorfor Strædet er stedet at være i julen.